Fra næsten død til meget levende

Nogen gange er jeg i tvivl om, hvorvidt døende kan mærke, vi er der som vågere. Det var jeg ikke her.
Helene Nejst
14 juni 2018

Vi blev kaldt ud til en dame på et plejecenter. Hun lå på det sidste og de pårørende ville gerne vi sad der så de kunne tage hjem og sove, med god samvittighed. Så det gjorde vi selvfølgelig.  

Da jeg mødte op, sov hun meget tungt. Og i de timer jeg sad der blev hendes vejrtrækningen en del langsommere. Hun vågnede kort op og vi holdt i hånden. Anne afløste mig kl. to om natten og det var det samme i hendes vagt  

Dagen efter ringede de igen og i et split sekund nåede jeg at tænke “så fik hun fred”.

Jeg tog fejl. Sygeplejesken sagde, at det nok ikke blev nødvendigt at komme idag, da damen lige nu sad og spiste og synes det havde været SÅ hyggeligt der havde været nogle søde damer hos hende hele natten.

Jeg gav hende ret og smilte mens jeg sagde farvel.

Buketten

Kender du en der fortjener et skulderklap?

Birgit fra Ringsted lader sig rive med

Ringsted afdelingens afgåede formand Birgit Thorsted lader sig med egne ord rive med. Så da hun for...