Den dag, Abdallah var teamleder

Han er 29 år, han er flygtet fra Libanon og har boet på fem forskellige asylcentre i Danmark, for otte måneder siden blev han far, og en sommerdag var han teamleder for en gruppe medarbejdere fra virksomheden l´Oréal, der havde frivilligdag på Center Avnstrup.
Foto: Susan Hoffmann.
Susan Hoffmann
11 oktober 2017

Dén dag havde 250 medarbejdere fra l´ Oréal nemlig valgt at arbejde som frivillige på henholdsvis Center Sandholm og Center Avnstrup. Medarbejderne rev en dag ud af kalenderen for at udføre en masse praktisk arbejde så som at male, at indrette frisørsalon og ordne have sammen med beboerne på de to asylcentre. Den slags frivilligdage, eller medarbejderdage, er der efterhånden flere virksomheder, der vælger at holde på Røde Kors´ asylcentre. Og for at få så meget ud af dagen som overhovedet muligt bliver beboerne inddraget i projektet i god tid. Og én af de beboere, der tog en kæmpe tørn og som voksede med opgaven var Abdallah Saadi.

"Det kræver faktisk også en del af både personale og beboere at gøre klar til besøg af så mange ihærdige mennesker, forklarer han."

Her skulle gøres grundigt rent og spartles og pudses, siger han og peger på en køkkenvæg, der om lidt får en omgang lyseblå maling. Det har været helt fint at være med til at gøre det hele klar, og det er rart, at der er kommet så mange gæster i dag, siger Abdallah Saadi.

En dag, der giver mening

På bordene har han stillet bøtter med maling klar, og rundt omkring ham har en gruppe ihærdige mennesker fra l´Oréal grebet pensler og ruller. De kommende timer skal de male alle væggene i et af de store køkkener, hvor beboerne på 4. sal kommer hver eneste dag for at lave mad.

Man kan godt se på overfladerne, at det hér køkken bliver brugt af mange, siger Line Pedersen, der til dag arbejder i l´ Oréals salgsafdeling. Jeg har det virkelig fint med, at vi gør det hér. For os er det bare én dag, men for de mennesker, der kommer her til dagligt, vil det gøre en stor forskel at kunne lave mad i et rent, nymalet køkken, siger hun og tilføjer, at det også samtidig giver et indblik i, hvad det er for et liv, der leves på landets asylcentre.

"Vi fik en skøn, positiv overraskelse i morges, da vi kom. En beboerne havde stået og bagt boller til os, så vi følte os velkomne. Det var meget rørende, siger hun og dypper penslen."

Henne ved køkkendøren er Abdallah kommet i snak med en af Lines kolleger, franske Jean Baptiste Pivard, der til dagligt er indkøber på L´Oréals hovedkontor i Danmark.

"Det giver i dén grad mening at vi bruger vores frivilligdag hér. Der er så mange millioner mennesker på flugt, og hvor mange kommer hér til landet? Det er så få – så selvfølgelig skal vi gøres vores til, at de få, der bor på asylcentrene her i landet, har det så godt som muligt," siger Jean-Baptiste Pivard.

Da Jean-Baptiste på et tidspunkt spørger til Addallahs situation får han lidt af en overraskelse. Det viser sig nemlig, at den unge familiefar for nylig har fået afslag på ansøgningen på asyl og rent faktisk nu skal til at forberede sig på at vende hjem til Libanon med sin unge kone og otte måneder gamle datter. Det har imidlertid ikke afholdt ham fra at påtage sig tjansen som teamleder på Center Avnstrup:

"Det er kun rart at have nogle konkrete opgaver, siger han. Vi har vænnet os til tanken om, at vi snart skal hjem igen. Indtil da er det bare rart at der kommer mennesker her til centeret og hjælper os med at gøre det hele lidt pænere. Det viser, at de ikke er lige glade med os," siger Abdallah.

Han får stor ros fra Røde Kors konsulenten Frederik Estrup Lindskov, der tidligere har stået for projekt ”Vores Center”, hvor beboerne også blev inddraget i istandsættelsen af flere Røde Kors asylcentre.

Beboerne vokser med opgaven

Abdallah er én af de beboere, der har gjort en særlig indsats for, at det hele skulle klappe i dag, fortæller Frederik Estrup Lindskov.  Han fortjener virkelig respekt, især når man tænker på de store omvæltninger, der venter forude for hans familie. Og han er ikke den eneste, der formår at gøre en stor indsats, selv om de har det svært, fortæller Frederik:

"Der viser sig altid at være nogle blandt beboerne, som er af en helt særlig støbning, og dem gør jeg gerne til ansvarshavende teamledere, så følger der automatisk en masse andre beboere med i kølvandet. Det skete også denne gang på Center Avnstrup. Pludselig kommer der bare en beboer, der kan demonstrere for de andre, hvordan man f. eks. fuldspartler. Der kommer en hold-ånd, og de vokser med opgaven," fortæller Frederik Estrup Lindskov.

Derfor går han meget op i, at beboerne får noget konkret ud af det, udover æren og respekten fra de andre beboer, der er lykkelige for at få nogle rarere køkkener at lave mad i.

"Jeg slutter gerne mine forløb af med diplomer og personlige anbefalinger. Disse batter næppe meget såfremt folk returnerer til deres hjemland, men i Danmark ved vi af erfaring, at personlige anbefalinger følger den gode og ansvarsbevidste medarbejder," siger Frederik.

Heldigvis for projektet har det ikke ødelagt gejsten for Abdallah, at han snart skal rejse tilbage til Libanon:

"Jeg synes bare, det er rart at være aktiv. I Libanon har jeg arbejdet inden for vidt forskellige fag, for eksempel som blikkenslager, og i de sidste år inden flugten arbejdede jeg med regnskaber i et stort firma. Jeg har det bare sådan, at jeg gerne vil gøre noget for det sted, jeg bor. Og så længe jeg er her, så vil jeg blive ved med at være aktiv."

Buketten

Kender du en der fortjener et skulderklap?

Birgit oplærer føl på stribe

For mennesker, der er endt på en akutmodtagelse, efter deres liv har taget en uventet drejning, er...