Af: Farhan Hafeez, Pakistan Røde Halvmåne

Moti Jan er 55 og bor i et dårligt bygget, improviseret hus med sin mand og to sønner i en afsides landsby i Muzaffarabad distriktet i Azad Kashmir i det nordlige Pakistan.

Familien er meget fattig, og det er svært for Moti Jan at få råd til medicin til sin mand Abdullah og søn Jahangir, som begge lider af astma. Hun tjener en smule penge ved at udføre små opgaver for folk i landsbyen, men ofte kan hun ikke slet ikke tjene noget, og så må familien gå i seng på tom mave. Det går især ud over manden og sønnen, der er syge.

Der er mange udgifter til hospitalsbesøg og astmamedicin, og det gør et stort indhug i de penge, Moti Jan tjener ved det hårde manuelle arbejde. Da hospitalet ligger langt fra landsbyen, går mange af pengene simpelthen til transport. Nogle gange må Moti Jan låne for at kunne opfylde familiens grundlæggende behov.

Kvinder er vigtige
Pakistan Røde Halvmåne begyndte sidste år at lave Cash Transfer Programs i lokalområdet. Her gav selskabet simpelthen penge til en række fællesskabsbaserede organisationer, der skulle udføre 37 lokale projekter til fordel for beboerne. En del af programmet hører ind under vores venskabsprojekt i Pakistan.

Projektets formål er netop at støtte Pakistan Røde Halvmånes lokalafdelinger og lokalsamfundene i at forebygge mod naturkatastrofer samt forbedre den generelle sundhedstilstand. Især for mødre og børn under fem år.

Fokus er på kvinder, der ofte har sværere adgang til offentlige services og de lokale beslutningsprocesser i landsbyerne end mænd. Kvinderne er vigtige for landsbyernes samlede udvikling. Mange af projektets aktiviteter støtter indirekte kvindernes levevilkår og sikkerhed i lokalsamfundene.

Ged og gæld
Moti Jan er et aktivt medlem af kvindeudvalget' i sin landsby, og hun deltager jævnligt til møder og træninger om folkesundhed og katastrofesikring. Til sådan et møde fik hun også tilbudt et arbejde i et rehabiliteringsprojekt med støtte fra Pakistan Røde Halvmåne.

Her fik hun til opgave at bringe drikkevand og frokost til arbejdere fra deres huse til arbejdspladsen. Hun arbejdede hårdt i 25 dage og tjente 15,000 pakistanske rupees – cirka 800 kr. Selvom lønnen ikke helt kunne dække familiens udgifter i en måned, så fik Moti Jan alligevel råd til at købe en ged og betale halvdelen af familiens ​​gæld.

Forbedret sundhed er en sideeffekt
Et af formålene med Cash Transfer-programmet var at bidrage til forbedring af fødevaresikkerhed og indkomst for udsatte samfund gennem kontante overførsler. Efterfølgende har det vist sig, at deltagernes engagement i lokalsamfundet gennem arbejde som Moti Jans også kastede andre fordele af sig ud over den umiddelbare kontante støtte. Den var nemlig medvirkende til at øge modtagernes sundhed og velfærd.

Kontantoverførsler kan forbedre sundheden direkte, når modtagerne bruger den til at betale for tjenesteydelser, transport og medicin, og indirekte ved at reducere fattigdom og påvirke de sociale faktorer for dårlig sundhed.

Selvom Cash Transfer-programmet ikke var specifikt målrettet et bestemt køn, kan det vise sig, at fordelene har været større i Moti Jans tilfælde, fordi det gav handlemuligheder til en kvinde med store omsorgsopgaver.