Hvad skulle vi have gjort, hvis ikke hjælpen fra Danmark var kommet?
Berit Willumsgaard er gået igennem sin fars gamle ting og fortæller her hvordan hun stødte på et overraskende fund, der skulle vise sig at være et lille glemt stykke af Danmarkshistorien. Røde Kors var naturligvis til stede. Derfor kontaktede hun os.
Berit Willumsgaard er gået igennem sin fars gamle ting og fortæller her hvordan hun stødte på et overraskende fund, der skulle vise sig at være et lille glemt stykke af Danmarkshistorien. Røde Kors var naturligvis til stede. Derfor kontaktede hun os.
Da Berit Willumsgaard skulle rydde op i sin fars hjem, havde hun ikke forventet at støde på to polske medaljer.
- Medaljerne lå inde i min fars stue, i et gammelt barskab han havde. Der lå de i en fin æske og de var ret store. Men så vidt jeg vidste, havde min far aldrig været i Polen og han kunne aldrig finde på at købe noget, der ikke havde værdi for ham. De blev lagt til side i den bunke, der måske skulle smides ud, fortæller Berit.
Men da Berit nåede til bogreolerne, begyndte historien om de to polske medaljer langsomt at afsløre sig. Her dukkede nemlig avisklip efter avisklip op fra 1940’erne, der alle fortalte en historie om Danmark i efterkrigstiden. En del af Danmarkshistorien, som Berits far havde været del af.
Historien, som udfoldede sig igennem samlingen af avisklip, fortalte historien om hvordan 235 polske studerende i juni 1946 ankom på skibet Falstria til København. Krigen havde efterladt Polens universiteter i ruiner og mange undervisere og videnskabsmænd var omkommet under krigen og tyskernes forfølgelser. En gruppe danske videnskabsmænd besluttede derfor at invitere en gruppe studerende til Danmark, så de kunne færdiggøre deres studier i København.
Røde Kors stod klar på havnen med Røde Kors busser til at køre de studerende fra skibet til deres logi, som var Sønderjyllandsskolen på Frederiksberg. Der var lavet et program for de studerende, der spændte vidt lige fra varmt vand og mad, lægeundersøgelser, sightseeing og til faglige studier.
- De lykkelige polske studerende arbejder hver eneste dag under højtryk for at afslutte studierne og komme hjem til genopbygningsarbejdet, står der beskrevet i Aftenbladet fra 1946.
Og i takt med at Berit langsomt gennemgik de mange avisudklip, fandt hun ud af, at hendes far, Folmer Willumsgaard, havde været skoleinspektør på Sønderjyllandsskolen, da skolen i 1987 modtog to medaljer fra Polen, som tak for hjælpen i efterkrigstiden.
- Jeg er næsten sikker på, at min far nok har fortalt mig den her historie, men jeg har ikke hørt ordentligt efter, må jeg nok indrømme. Efterfølgende sidder man og tænker, ’For søren, hvis bare jeg havde spurgt lidt mere ind til det’. Men jeg er glad for, at jeg har den historie om min far, fortæller Berit.
Røde Kors har altid været til stede
Røde Kors startede da den schweiziske forretningsmand Henri Dunant i 1859 kom rejsende gennem byen Solferino i det nordlige Italien og så 40.000 dræbte og sårede soldater ligge på slagmarken fra et slag mellem Frankrig og Østrig. Dunant samlede et hold frivillige førstehjælpere, som forbandt de sårede og trøstede de døende uden at tage hensyn til, hvilken lejr i krigen de faldne tilhørte.
Efter den oplevelse fik Henri Dunant idéen til en international, neutral organisation, baseret på frivillighed, som kunne hjælpe syge og sårede soldater uanset deres etniske tilhørsforhold, religion, nationalitet eller politiske ståsted.
Den organisation skulle blive starten på Røde Kors og lige siden har Røde Kors altid været til stede over hele verden – også i 1946, da der skulle tages godt imod de polske studerende, der ankom til København.