Alt hvad jeg har foretaget mig i ugen har været meget spændene, men der har været et par oplevelser som har fanget mig så meget at jeg ved det er noget jeg ikke kommer til at glemme.

Kontaktsøgende børn

En af de ting som fangede min opmærksomhed ekstra meget var en af mine oplevelser med en af de mange børn jeg mødte undervejs.

På min første dag i ugen, blev jeg rimelig overasket. Jeg troede at de børn jeg ville møde måske havde lidt svært ved at binde sig til nye mennesker da de jo er gået igennem alt det de er, og har sagt farvel til så mange mennesker i deres liv.

Og det som jeg blev så overasket over, var at det havde de slet ingen problemer med. Tværtimod, så var de meget ivrige og ville super gerne være i kontakt med mig og andre mennesker.

Det undrede mig lidt fordi når jeg selv skal sige farvel til folk jeg har haft et bånd til, bliver jeg automatisk lidt mere skrøbelig over for at binde mig til nye mennesker. Det var som om at de havde vænnet sig så meget til at sige farvel, at der var blevet en del af deres hverdag.

Kommunikation på tværs af kulturer

En anden ting der virkelig har bidt sig fast, var en dreng jeg snakkede med. Jeg snakkede meget med ham om hans oplevelser, hvor han havde boet, hvordan han er endt i Danmark og generelt hans situation.

Alle de ting han fortalte mig var jo ting som jeg aldrig nogensinde har oplevet, og ting som jeg overhovedet ikke kan relatere til. Det jeg synes var vildt var, at selvom vi kom fra to helt forskellige steder, havde jeg meget nemmere ved at kommunikere med ham, end jeg kan med de fleste mennesker jeg møder i min egen hverdag.

En tankevækkende undersøgelse

Min 2. dag i praktik gik ud på, at jeg skulle med til nogle aldersundersøgelser, altså en undersøgelse hvor man fastslår hvor gammel personen reelt set er. Det har meget betydning for de muligheder man har som flygtning i Danmark.

Da jeg hørte hvad det gik ud var min første tanke at jeg egentlig synes det viser rigtig meget om hvordan folk har det, og hvor meget de folk som kommer til aldersundersøgelse egentlig gerne vil blive her eller hvor meget det begrænser deres muligheder at de har den alder som de har.

Jeg ved ikke hvem og hvor mange der kommer til aldersundersøgelse, men jeg ved at der er nogle mennesker som føler at de bliver nød til at tale falskt om deres alder, for at de måske kan på muligheden for et ’bedre’ ophold. Det var i hvert fald noget som jeg kom til at tænke meget over.