Elizabeth er 72 år, enke og uden hjem

Til årets Røde Kors Indsamling den 6. oktober samler vi ind til mennesker uden et trygt hjem. Det er hjemløse, voldsramte og katastroferamte som Elizabeth, der mistede alt til oversvømmelserne, som ramte Malawi i marts måned.

Elizabeth Nandolo står i ruinerne af det, der engang var hendes hus. Alle fotografier i artiklen er taget af Michael Drost-Hansen.
KASPER BØGSTED KRISTENSEN - D. 11 SEPTEMBER 2019

elizabeth i majsmark

Elizabeth går rundt med bare fødder på den tørre majsmark. Hakken har hun over skulderen, for den bliver der ikke brug for. Majsmarken er ødelagt, og det samme er Elizabeths hus. I marts måned mistede hun alt til de voldsomme oversvømmelser, der ramte Malawi. Nu er Elizabeth hjemløs.

 

Elizabeth Nandolo er 72 år, og hun bor i landsbyen Likatchale i Malawi. Hun er enke, men hun er ikke alene. Hun har en søster, tre børn og en håndfuld børnebørn. Efter hun mistede sit hjem til oversvømmelserne, måtte hun flytte ind hos sin søster, hvor hun sover på gulvet blandt poser af majsmel, gryder og tallerkner, som hun har modtaget i nødhjælp af organisationer som Røde Kors.

 

”Jeg nåede kun at redde lidt tøj, alt andet blev taget. De ting jeg har nu, har jeg fået i nødhjælp. Jeg har blandt andet fået en spand, tæpper, en måtte og gryder. Jeg har også fået et par sække med majsmel,” siger Elizabeth.

elizabeth hus

Huset ligger i ruiner

Oversvømmelserne ramte den 8. marts. Det havde regnet i nogle dage, og vandstanden blev ved med at stige i den lavtliggende landsby. Det er Elizabeth vandt til, men normalt trækker vandet sig tilbage. Det gjorde det ikke i år, og pludselig stod hun i vand til brystet. Heldigvis nåede Røde Kors at evakuere Elizabeth og de andre i landsbyen, inden hendes hus faldt sammen, og derfor overlevede hun.

elizabeth hus ruin

"Jeg græd, da jeg så mit hus lå i ruiner. Jeg er enke. Hvem skal hjælpe mig med at bygge et nyt hus, tænkte jeg,” siger Elizabeth.

 

Heldigvis valgte Røde Kors at bygge et midlertidigt hus til Elizabeth, som hun snart kan flytte ind i. Det midlertidige hus består af et fundament af beton, bliktag og vægge af presenninger. Men der er ingen vinduer, og presenningerne vil have det svært under et så voldsomt vejr, som det vi så i år.

 

Høsten slog fejl

Derfor er livet ikke nemt for Elizabeth, selvom hun har fået hjælp af Røde Kors. Hun kan ikke bygge de vægge af mursten, som skal til for at forvandle huset fra et midlertidigt til et permanent hjem. Hun frygter også, at hun vil løbe tør for mad, for hun har kun det majsmel, hun modtog i nødhjælp.elizabeth ny have

 

”Oversvømmelserne ødelagde mine afgrøder, så høsten slog fejl i år. Når jeg løber tør for mad, ved jeg ikke, hvordan jeg skal overleve. Jeg er bange for at dø,” siger Elizabeth.

 

Tæt på marken, hvor hun engang høstede majs, er Elizabeth ved at anlægge en ny, lille have. Med hakken i den højre hånd vender hun jorden, mens hun i den højre hånd holder de spirer af sød kartoffel, hun er ved at plante. Selvom livet er svært for Elizabeth, er alt håb ikke ude. De søde kartofler skal gro hurtigt, men gør de det, kan det være hun når at høste dem, inden hun løber tør for majsmel.

Årets Røde Kors-indsamling sker den 6. oktober 
Vi samler ind til mennesker uden et hjem.
Og vi har brug for dig!

Pengene går blandt andet til

  • Voldsramte kvinder i Danmark uden et trygt hjem
  • Hjemløse i Danmark
  • Cyklonramte i Mozambique, Malawi og Zimbabwe, der har mistet deres hjem
  • Børn og voksne i Yemen, der står uden ly, mad og medicin.

Du kan tilmelde dig som indsamler her https://www.rodekors.dk/indsamler