De stærke formidlere

Lidt over 30 Røde Kors frivillige fra hele landet brugte en lørdag på at blive bedre formidlere i Frivillighuset på Blegdamsvej. 

Chefkonsulent Marie Baad Holdt, Ingerfair. © Nikolaj Kristian Carlsen
NIKOLAJ KRISTIAN CARLSEN - D. 23 SEPTEMBER 2019

Seminaret blev indledt af kommunikations- og pressechef Klaus Nørskov. Han fortalte blandt andet om en af Røde Kors strategiske ambitioner, nemlig at alle i Røde Kors skal være med til at kommunikere, lige fra ansatte til frivillige for at vi kan hjælpe flere.

Anne Villemoes som er journalist, strategisk og politisk kommunikationsrådgiver gav et medrivende og humoristisk oplæg. Det handlede om, hvordan man henvender sig til forskellige målgrupper og om vi overhovedet forstår dem, vi kommunikerer med.

Marianne Larsen

Pointen er, at mange af os lever i et 'ekkokammer', hvor de fleste venner og bekendte minder om os selv på parametre som uddannelse, politiske anskuelser og værdier. Derfor er det en fordel at undersøge, hvilken målgruppe, der skal kommunikeres med, demonstrerede Anne Villemoes med underholdene eksempler fra hendes lange erfaring som bl.a. kommunikationsdirektør i Danish Crown. 

Sådan får du dit budskab ud

Chefkonsulent Marie Baad Holdt fra Ingerfair talte om, hvordan man får sit budskab ud. Deltagerne fik serveret nogle 'personaer' som de skulle tage udgangspunkt i – hvor og hvordan kommunikerer man fx til en ung studerende? Eller en ældre mand? Nogle af deltagere delte deres betragtninger. Det førte til gode diskussioner.

”Det er spændende at arbejde med at kommunikere til forskellige aldersgrupper. Jeg er tit ude at holde foredrag. Det fik også sat nogle tanker i gang om, hvordan vi rekrutterer nye frivillige,” siger Marianne Larsen fra Odense.

”Jeg synes, det var godt at blive udfordret, og lære noget om, hvordan man tager andres mokkasiner på, når man skal kommunikere til dem. Det er vigtigt at lægge mærke til, at kommunikationsplatformene bevæger sig, og at medielandskaber forandrer sig. Det var inspirerende. Det er væsentligt, at huske, at vi alle har en rolle med at kommunikere,” siger Thorkild Sloth Pedersen fra Ringkøbing.

Klaus Nørskov  Anne Villemoes
Frivillige