Carsten Ringive fra Bagsværd får månedens buket

I et stort oplyst butikslokale er nogle genbrugsborde stillet op på langs. Helene Nejst, aktivitetsleder for vågetjenesten, giver Carsten Ringive buketten for hans store indsats for Røde Kors i Bagsværd.  

Carsten Ringive med månedens buket. Foto: Nikolaj Kristian Carlsen/Røde Kors ©
NIKOLAJ KRISTIAN CARLSEN - D. 27 FEBRUAR 2020

"Jeg ved ikke om I kan se det, men det er et Rødt Kors. Jeg har fået lov til at indstille månedens buket til en person der har betydet meget for mig. Carsten har hjulpet os rigtig meget,” siger Helene Nejst og peger på de røde blomster i buketten, der danner et kors.

Der lyder klapsalver, og Carsten Ringive udbryder et "åh nej, det kan ikke passe."

Han må trække maven ind for at passere stolene og kommer hen til Helene Nejst og får overrakt et knus. Bagefter følger buketten.

I buketten er der også stukket nogle balloner med det let genkendelige røde kors. Han står for enden af langbordet, og soler sig i de beundrende blikke. Lidt efter fortsætter generalforsamlingen i Røde Kors Bagsværd. 


Var med til at starte butikken

For omtrent 2 år siden dukkede Carsten Ringive op til et bestyrelsesmøde. Siden da har han været aktiv i Røde Kors Bagsværd.

Han var med til at starte Røde Kors butikken for et år siden. Ifølge kassereren har butikken omsat for 2,3 millioner i 2019. Butikken slog dørene op den 18. november 2018, og har siden da tjent ca. 200.000 kr. om måneden.

Butikslokalerne har været en Netto, før Røde Kors overtog den. Der var meget der skulle gøres for at shine den op. Der blev blandt andet malet vægge. Til at starte med var det nogle gamle damer der maler. Efterhånden hjalp samaritterne til.  

 

Samtale
Kassererer, formand og revisor taler sammen. Foto: Nikolaj Kristian Carlsen/Røde Kors ©