Vi styrker IT-sikkerheden

Fra den 20. november 2017 styrker vi IT-sikkerheden og indfører nye regler for passwords i Røde Kors. Ændringerne kommer til at gælde både frivillige og ansatte.
15 november 2017

Fra den 20. november 2017 styrker vi IT-sikkerheden og indfører nye regler for passwords i Røde Kors. I første omgang gælder det passwords til mailadresser. Ændringerne kommer til at gælde både frivillige og ansatte.

Hvem er omfattet af de nye regler?

  • Alle Røde Kors-ansatte og frivillige, der har en e-mailadresse, der ender på @rodekors.dk er omfattet af de nye password-regler. Man bruger passwordet, når man logger på Røde Kors’ netværk – enten med sine initialer eller e-mailadresse.
  • Alle ansatte og frivillige, der har en e-mailadresse, der ender på @urk.dk er ligeledes omfattet af reglerne.
  • Reglerne omfatter også frivillige, der logger ind i AX og EMA via Citrix.

Reglerne for komplekse passwords gælder indtil videre ikke for login på mitrødekors.dk. Men det kommer de til i løbet af nogle måneder, så vi også styrker sikkerheden her. Brugerne vil få yderligere information, når password-reglerne ændres på mitrødekors.dk.

Reglerne for komplekse passwords kort fortalt

  • Passwords skiftes hver tredje måned.
  • Passwords består af mindst 8 tegn og indeholder både store og små bogstaver samt tal og specialtegn.

Den mere komplekse sammensætning af passwords vil gøre os mindre sårbare for hackerangreb og dermed øge IT-sikkerheden.

I praksis betyder det, at når du efter 20. november 2017 skifter dit password, så skal dit nye password være komplekst sammensat.

Hvis man oplever problemer eller har spørgsmål til password-reglerne, kan man altid kontakte IT Helpdesk på helpdesk@rodekors.dk eller på telefon 3529 9400

Hvordan sammensættes et komplekst password?

Passwords i Røde Kors skal fremover bestå af:

  • Mindst 8 tegn i alt
  • Mindst ét stort bogstav (A-Z)
  • Mindst ét lille bogstav (a-z)
  • Mindst ét tal (0-9)
  • Mindst ét specialtegn ~!@#$%^&*_-+=`|\(){}[]:;"'<>,.?/

Det kan være en hjælp at finde på en sætning, der giver mening for én selv, og som man kan huske. Det kan for eksempel være:

  • JegH@r2Tommelfingre
  • 17.Juni2017
  • MinMorHedder2-ve
  • FcK1992!

Det er ikke muligt at genbruge et password, man tidligere har benyttet.

Hvordan får man hjælp undervejs?

13 dage før man skal skifte til et nyt password, modtager man en e-mail. I e-mailen står der, hvornår man senest skal have skiftet sit password, og reglerne for sammensætning af et password fremgår også af e-mailen. Det er de regler, som er listet i afsnittet ovenfor.

Hvis man oplever problemer med at skifte password, eller hvis man glemmer sit password, er man altid velkommen til at kontakte IT Helpdesk på helpdesk@rodekors.dk eller på telefon 3529 9400.

Venlig hilsen

Røde Kors IT team

SHS-IT

Hjælp

Hvis du oplever problemer med at skifte password, eller hvis du glemmer sit password, er du altid velkommen til at kontakte IT Helpdesk på helpdesk@rodekors.dk eller på telefon 3529 9400.