Vær med til at bryde tabuer om døden – afhold en samtalesalon

At tale om døden er en af de vigtigste samtaler her i livet
Poul Henning Nielsen
Alexandra Isabella L. B. Dessoy
12 oktober 2017

Hvordan taler du med dine nærmeste om din egen død? Hvem ønsker du skal være hos dig, når du dør? Hvor vil du gerne dø, og hvordan skal din begravelse være?

Meget peger på, at vi er langt bedre rustede til at takle døden, hvis vi har fået talt med hinanden om den – inden den pludselig kommer tæt på. Alligevel taler de færreste om deres egen død. Det kan nemlig være svært at tale om døden med vores nære. Særligt når den kommer tæt på, bliver vi usikre. Men det er aldrig for tidligt at starte samtalen om døden.

Et godt sted at tale om døden kan være over en kop kaffe, en frokost eller en middag i et lille fællesskab, hvor der er plads til at tale om noget, der kan være svært. I stedet for først at starte samtalen hos lægen, i sygesengen eller på hospitalet.

Derfor har Røde Kors og Ældre Sagen udviklet samtalesaloner om døden, hvor de frivillige vågetjenester hjælper danskerne til at få taget hul på den vigtige snak.

Du kan hjælpe danskerne til at tale om døden i trygge rammer

Du og din afdeling kan være med til at bryde tabuet omkring døden og bidrage til, at folk i jeres lokalområde for taget hul på samtalen om døden, mens tid er. Det kan I gøre ved at afholde en Samtalesalon om døden i jeres lokalområde. Til samtalesalonen får gæsterne mulighed for at tale om døden i trygge rammer over et måltid eller en kop kaffe.

”Da mine forældre døde, vidste vi søskende ingenting om, hvad de ønskede, og det var rigtigt svært. Jeg har altid været bange for, at det skulle ske for mine børn, når min kone og jeg engang dør, men jeg har ikke vidst, hvordan jeg skulle tage hul på det med mine børn. Men nu har jeg de her spørgsmål, og nu vil jeg gå hjem og tale med dem om det.” Deltager i Med døden til kaffe

Her på siden kan du hente inspiration og praktisk hjælp til at afholde samtalesaloner i dit lokalområde.

Neden for kan du finde downloade en praktisk "sådan gør du"-guide, finde samatalemenu, pressemeddelse mv.

Skulle du have spørgsmål omkring arrangementet, er du altid velkomne til at kontakte Alexandra Dessoy alilb@rodekors.dk / telefon 2334 4046.

Buketten

Kender du en der fortjener et skulderklap?

Birgit oplærer føl på stribe

For mennesker, der er endt på en akutmodtagelse, efter deres liv har taget en uventet drejning, er...