Skal jeres afdeling på forsiden?

Jeg vil gerne høre, hvad I hver især er stolte af i jeres afdeling? Og jeg vil gerne låne forsiden til jeres historier.
Mathilde Risvig
25 februar 2018

Jeg ved, at alle vores Røde Kors-afdelinger over hele landet har gang i tusind ting og nogle af de ting, vil jeg gerne give en plads på forsiden af mitrødekors.dk.

Jeg kunne godt tænke mig, at køre en slags maxi-udgave af Landet Rundt på forsiden.

Jeg vil gerne have en historie om det, der fylder mest for jer? Det kan være det I er allermest stolte af, den sjoveste generalforsamling nogensinde, det mest uventede samarbejde eller jeres bedste kunde i Røde Kors-butikken?

Kun fantasien sætter grænser.

Skriv til mig: maris@rodekors.dk med jeres historie og et billede - så lægger jeg historien på forsiden.

Og kontakt mig i øvrigt også, hvis I har spørgsmål!