Rasmus hjalp vidner til skyderi, da bandekrigen rasede i København

“Der har været skyderi på et hostel, og du er nødt til at komme”. Da bandekonflikten var på sit højeste i vinteren 2017, var Offerrådgivningen flere gange i aktion. Blandt andet var den frivillige offerrådgiver Rasmus ude og rådgive en kaotisk nat i oktober, hvor en skudepisode på Nørrebro havde fundet sted.
Rasmus hjalp vidner til et skyderi, da bandekrigen var på sit højeste.
Ulrik Stavnsbjerg Offersen
16 maj 2018

Af Ida Mehl og Steven Biccard (foto) 

Klokken er 22:02 en tirsdag i oktober 2017, og Rasmus er lige ved at kravle under dynen i sin lejlighed på Østerbro, da telefonen pludselig ringer. Rasmus er offerrådgiver og er på vagt indtil kl. 22 denne aften, hvor han står standby ved telefonen. Han skal være klar til at tage ud og rådgive ofre, vidner eller pårørende, der har været ude for en voldsom oplevelse. Han tager telefonen:

”Der har været skyderi på et hostel på Nørrebro. Du er nødt til at komme,” siger gruppelederen for Offerrådgivningen i telefonen.

39-årige Rasmus er forholdsvis ny i Offerrådgivningen og har været frivillig i få måneder. Han har færdiggjort Offerrådgivningens interne uddannelse, men har aldrig stået på egne ben i en rådgivningssituation. Det skal vise sig at komme til at ske denne aften.

”Det drejer sig om et bandeskyderi, og der er mange vidner, som har brug for hjælp. Der kommer andre erfarne rådgivere med, så du bliver ikke alene,” siger Else Bundesen.

Rasmus tager tøj på, sprøjter noget vand i hovedet og kigger sig selv i spejlet. Han er vågen, fokuseret og klar til at hjælpe.

Rasmus hopper på cyklen og spurter afsted. Han har boet i København siden 1999, så han kender byen godt. I horisonten kan han se politiets blå blink, som farver den mørke nattehimmel.

Skudhuller og blå blink

Rasmus ankommer til stedet som den første fra Offerrådgivningen. Det store lyskryds er spærret af med afspærringsbånd, og politiet er massivt til stede. Rasmus identificerer sig for en af de mange betjente og viser sit billed-ID fra Offerrådgivningen, som han har hængende på brystet.

Rasmus har tidligere arbejdet som politibetjent, og det ligger derfor naturligt i ham hurtigt at få et overblik i situationer som denne. Ambulancerne er kørt afsted med de tre tilskadekomne, og tilbage er politiet og de mange vidner.

Der står en gruppe af mennesker uden for bygningen, og de er tydeligt berørte over situationen. Rasmus viser sit billed-ID igen, hvilket giver ham lov til at komme ind af hovedindgangen bag afspærringen, da Offerrådgivningen samarbejder med politiet i hele landet.

Der er skudhuller i skydedøren af glas, der vidner om skudepisoden, som skete for mindre end en time siden.

Rasmus får hurtigt kontakt til direktøren for stedet. Det var ham, som ringede til Offerrådgivningen, og han virker lettet over, at Rasmus er kommet.

Rasmus bliver sat ind i situationen: Omkring kl. 21 kører to mænd på scooter forbi adressen og affyrer adskillige skud mod nogle mænd fra bandemiljøet, som sidder i spisesalen. Mange af gæsterne har set episoden og er rystede og har brug for hjælp.

Det er nu 45 minutter siden, at skyderiet skete, og tre andre offerrådgivere er også kommet. Rasmus briefer de andre offerrådgivere, og de skal snakke med nogle tyske skoleelever, personalet og nogle af gæsterne.

Læs mere om Offerrådgivningen her

”Har du lyst til at snakke med mig?”

Direktøren udpeger to kvinder, som han mener vil have godt af at snakke med en offerrådgiver. De to kvinder er gæster på stedet og bor på samme værelse. Den ene kvinde sidder i spisesalen.

Rasmus sætter sig på stolen ved siden af hende og præsenterer sig i et roligt toneleje:

”Jeg hedder Rasmus, og jeg er fra Offerrådgivningen. Har du lyst til at snakke med mig?”

Der er for meget tumult i spisesalen til at kunne snakke, så de går sammen op på værelset, hvor den anden kvinde befinder sig, og hvor begge kvinder kan føle sig trygge. Rasmus starter med kort at forklare sin rolle som offerrådgiver, og at han har tavshedspligt. Derefter beder han kvinderne om at redegøre for forløbet hver for sig.

Kvinderne var på deres værelse, da skyderiet skete. De hørte nogle brag, som gjorde dem meget bange, og så gik alarmen i bygningen i gang.

Rasmus husker det, han har lært i Offerrådgivningens uddannelse. Det handler om at lytte, og han stiller en række åbne spørgsmål for at få kvinderne til at reflektere over hændelsen hver for sig.

”Hvad tænkte du, da du hørte bragene?”

Kvinderne troede begge, da det var et terrorangreb. Den ene kvinde græder og siger, at hun ikke tør sove igen. Den anden kvinde er meget ked af at høre, at nogen er blevet ramt af skud og muligvis er omkommet, men hun er også bange for, at det skal ske igen.

Rasmus kan tydeligt høre, at de er meget utrygge ved at skulle sove på stedet. De har ikke lyst til at gå rundt på Nørrebro midt om natten og lede efter et nyt overnatningssted – især ikke efter aftenens skrækkelige hændelse.

Rasmus går ud i spisesalen og taler med hosteldirektøren. De får arrangeret, at de to kvinder kan overnatte på et nærliggende hotel og derved få tryghed og hvile.

Sænkede skuldre

Efter samtalen er kvindernes skuldre sænket, og de virker mere i ro. De fik rum til at tale deres oplevelse igennem, og Rasmus har lyttet og fået dem til at sætte ord på deres tanker og bekymringer.

Efterfølgende giver Rasmus Offerrådgivningens visitkort med ordene: ”Hvis I har brug for at snakke igen, skal I endelig bare ringe eller aftale et personligt møde med mig”.

Klokken er nu 01:30, og Rasmus møder de tre andre rådgivere ude i spisesalen, som alle er trætte efter en lang nat. De snakker om nattens hændelser og aftaler at tage hjem og snakke hele situationen igennem ugen efter.

Rasmus går ud i den kolde natteluft og sætter kursen mod Østerbro. Tankerne strømmer igennem ham. Han har gjort det godt og klaret sin første selvstændige rådgivning. Han er opløftet og lettet efter snakken med de to kvinder.

Kl. 2:30 ligger Rasmus i sin seng. Han skal møde på arbejde kl. 8, og selvom han ved, at han vil være træt på arbejdet, så ved han, at han har brugt natten på at hjælpe to mennesker godt videre i livet efter en voldsom oplevelse.

Buketten

Kender du en der fortjener et skulderklap?

Sonja har samlet trådene

Hvad angår maj-måneds buketmodtager, kan man næsten sige: Som mor, som datter, for det er mor Anna...