Nordisk konference om IHL i København.

2.-3. september 2017 afholder Røde Kors en nordisk konference om IHL ('krigens regler') i Frivillighuset i København. Der er et begrænset antal pladser til interesserede frivillige fra Danmark.
Foto: Boris Heger, IFRC.
Morten Schwarz Lausten
16 juni 2017

 På konferencen deltager IHL-frivillige fra de nordiske lande for at erfaringsudveksle og blive inspireret til den fremadrettede IHL-formidling.

Det er fjerde år konferencen holdes. De foregående år har IHL-frivillige fra Danmark deltaget i konferencer i Oslo, Stockholm og Helsinki.

Er du eller frivillige i din afdeling interesserede i at formidle om Røde Kors' DNA, ’krigens regler’, blive klogere på Den Internationale Folkeret og Røde Kors og har du eller frivillige i din afdeling lyst til at dele erfaringer med andre frivillige, kan der søges om at deltage i konferencen.

Begrænset antal pladser

Der er et stærkt begrænset antal pladser, da vi jo har reserveret en del pladser til vores nordiske venner, der arbejder med IHL og formidlingen af IHL. Derfor er vi (desværre) nødt til at bede om, at frivillige, der er interesserede skriver ca. ½ side om motivationen for deltagelse, og hvad du eller den frivillige fra din afdeling  kan og vil bidrage med.

Udvælgelse af deltagere vil ske på baggrund af IHL-erfaring, samt geografisk spredning. Send din ansøgning til: aia@rodekors.dk - hurtigst muligt, senest den 26. juni 2017

Konferencen er gratis, men deltagere skal betale for middag, transport og evt. overnatning.

Nordic IHL Forum 2017 er arrangeret af Røde Kors Landskontor (AIA) og Røde Kors i Hovedstadens IHL-formidlingsgruppe.

Fakta om IHL

IHL står for International Humanitarian Law (Den Internationale Humanitære Folkeret).

Læs mere om IHL (krigens regler) her

Se programmet her

Buketten

Kender du en der fortjener et skulderklap?

Jørgen stopper som samarit

Efter 32 år som aktiv samarit, stopper Jørgen Pedersen. Men han fortsætter heldigvis som blandt...