Årets Førstehjælper i Frivillighuset

I næste uge danner Frivillighuset blandt andet ramme om CPH:DOX og kåring af Årets Førstehjælper.
Årets Førstehjælper kåres torsdag den 22. marts i Frivillighuset.
Mette Krogh Hansen
16 marts 2018

CPH:DOX
Mandag den 19. marts runder vi CPH:DOX af i Frivillighuset med filmen ”This is Congo”. 
Efter filmen er der debat mellem Peer Schouten, der er forsker ved Dansk Institut for Internationale Studier og Nelima Lassen, som er International Programchef i Røde Kors.

Billetter til filmen kan købes via dette link: https://cphdox.dk/program/film/?id=437

Kåring af Årets Førstehjælper
Hvert år nominerer Røde Kors tre personer, der har ydet en helt særlig førstehjælpsindsats og reddet et andet menneskes liv. Prisen uddeles for 27. gang og holdes denne gang i Frivillighuset. Vinderen modtager en check på 10.000 kroner, der er sponsoreret af privathospitalerne Aleris-Hamlet.

Derudover uddeler Røde Kors for sjette år i træk Årets Førstehjælpspris til en arbejdsplads, der har gjort en stor indsats for at uddanne medarbejderne i førstehjælp.

Vinderen af Årets Førstehjælper kåres ved en prisuddeling i Frivillighuset Torsdag den 22. marts.

Foredrag om krigens regler
Hvordan definerer man en krig, og hvilke regler gælder? De spørgsmål sætter Røde Kors Hovedstadens IHL gruppe fokus på, når de torsdag den 22. marts holder foredrag om krigens regler i Frivillighuset.
Foredraget holdes for den udenrigspolitiske tænketank RIKO og ungdomsorganisationen Europæisk Ungdom.