Jeg er lige kommet hjem efter en tur på Middelhavet, hvor jeg sejlede på redningsskibet Ocean Viking.

Jeg var udsendt med første hold fra Røde Kors som læge. Vores rolle er at tage os af de reddede - forplejning, information og lægehjælp og sørge for de kommer fra borde i et land, der overholder menneskerettighederne.

Jeg arbejder normalt på akutafdeling i Randers, på skibet er jeg direkte på ulykkesstedet. Ville jeg modtage unge druknede mennesker, ville jeg stå med alt for mange svært syge, som eneste læge på et skib?

Holdet inden os reddede 550 mennesker, de havde hedebølge og skibet lå efterfølgende i forlænget karantæne for anker med besætningen i 23 dage, pga. at besætningen havde Corona. Vi er næsten alle sammen vaccineret for Corona, så jeg regner ikke med, vi får dette problem. Vi skal også beskyttes i heldragt-plastikdragter, der er varme. 

På skibet bor jeg i en container med 4 andre piger, med kun 2 hylder til mine ting. Vi har alle walkie-talkier på os døgnet rundt.

Efter træning i Marseille, Frankrig, sejler vi mellem Korsika og Sardinien mod Libyens kyst. Vi bruger også tiden på havet til at træne modtagelse af mange svært tilskadekomne på en gang. Vi træner i at modtage afkølede og dehydrerede personer, samt genoplivning efter drukning.

Pludselig kommer en båd i høj fart. Det viser sig at være fra den Libyske kystvagt, som noget vredladent spørger, om vi har våben og narkotika. Det svarer vi nej til. Vi er i internationalt farvand, men trækker os lidt længere væk fra den Libyske kyst, vi ønsker ikke konfrontation.

En formiddag lyder et kald: lille træbåd i havsnød. Alle hold gør sig klar til redning. Jeg tager mit Corona beskyttelsestøj på og gør klar på dækket med akuttaske, ilt, vand, mm. Vi melder tilbage fra lægeholdet "Ready fore Rescue”. I høje bølger ser vi i den lille træbåd hovederne på mennesker stikke op. Det er meget bevægende at se det for første gang midt ude i havet, trods alt forberedelsen.

Vores redningshold sætter 2 gummibåde i vandet. De sejler tæt på træbåden, giver alle en redningsvest, sørger for at de en af gangen kommer over i redningsgummibåden. De kommer op på skibet, børnene bliver bange, når de blive løftet op, ellers foregår det roligt. Nogle har søsyge og trænger til vand og mad, ingen svært tilskadekomne.

De får alle en pose med tøj, vand og mad til det første døgn. Kvinder og børn samles i 1 åben container mænd i en anden. Der er 11 personer, alle fra Vest Afrika. Flere har sår på fødderne, som vi vasker og forbinder.

Der falder atter ro på skibet, der er nu hele tiden nogle på dækket, der sørger for at tage sig af de reddede. Vi er stadig i zonen hvor vi skal være klar til redning.